top of page

Om os

FLEX-FEB ApS er en start-up virksomhed, der er etableret med det formål at udvikle, designe og bygge verdens første fleksible miljøpram til oprensning af olie og andre forureningskilder, der flyder i vandoverfladen. I tillæg hertil tilbyder FLEX-FEB rådgivning om maritim miljøbeskyttelse og beredskabsplanlægning. 

 

Navnet FLEX-FEB er afledt af virksomhedens kerneprodukt: Den unikke miljøpram, som i én arbejdsgang kan opsamle opsamle olieblandet vand eller andet overfladeaffald, som for eksempel plastik og tang/ålegræs, filtrere vandet og lede det rensede vand tilbage i havet - The Flexible Filtering Environment Barge

Vores mission

Vi gør det muligt for myndigheder og virksomheder at opsamle forurenende elementer fra vandoverfladen, primært på lægt vand, på en enkel og omkostningseffektiv måde, ved at tilbyde en fleksibel og let anvendelig miljøpram med tilhørende funktionsudstyr og serviceydelser.

Ocean
Sealife
Vores vision

Vi vil være den troværdige og foretrukne partner indenfor bekæmpelse af olieforurening på lægt vand, og vi vil levere omkostningseffektive og let anvendelige løsninger med ”on-site” filtrering til hele verdenen.

Vores team

Jens - Founding Partner and CEO

Jens Walther

  • Grey LinkedIn Icon

Jens har en baggrund som søofficer, og har suppleret sin søofficersuddannelse med en teknisk videreuddannelse fra et engelsk universitet.

 

Som søofficer har Jens været chef for flere forskellige skibstyper i søværnet. Som chef for søværnets 1. eskadre i Frederikshavn, og som chef for Marinehjemmeværnet i Danmark har han haft ansvaret for at opstille Danmarks nationale havmiljøberedskab til søs. 

 

Jens har arbejdet meget med beredskabsmæssige problemstillinger, og har udviklet den funktionelle beredskabsmodel, der er det operative og konceptuelle grundlag for de fleksible miljøpramme. 

Erik - Founding Partner and CTO/COO

Erik Schmidt

  • Grey LinkedIn Icon

Erik har en baggrund som søofficer, og aktiv i søvernets reserve. Uddannelsen fra søværnet er løbende suppleret med bl.a. HD og MBA fra Copenhagen Business School.  

Efter Erik forlod søværnet har han haft en række lederstillinger i bl.a. rederier, havne og offshore virksomheder. Han har tillige været CEO i tre mindre handels- og servicevirksomheder. 

 

Eriks arbejdsområde har primært været opbygning og udvikling af virksomheder i Danmark og udlandet, hvor han har været ansvarlig for både organisatoriske, kommercielle og tekniske projekter, og han har med sin solide tekniske kompetence været den drivende kraft i udviklingen og designet af den fleksible miljøpram og tilhørende funktionsudstyr. 

FLEX-FEB ApS ejes af Jens Walther og Erik Schmidt. Jens er CEO og har det ledelsesmæssige ansvar, mens Erik er CTO, og har det tekniske ansvar for FLEX-FEB produkter

Vores samarbejdspartnere

FLEX-FEB's kernekompetence er at bidrage med viden om, og udvikling af udstyr til, maritim miljøbeskyttelse.

Vi samarbejder derfor med en række nøje udvalgte eksperter og virksomheder med specialviden og ekspertise intenfor særlige tekniske områder.

bottom of page